800 gr lammekød, 2 små auberginer , 1 rød peber, 2 løg, 4 fed hvidløg, 1 dåse hakkede tomater, 1 lille dåse tomatkoncentrat, 1 tsk sukker, ½ liter vand, frisk persille
Skær auberginer i skiver og rød peber i strimler. Salt auberginerne så de mister lidt væske. Efter 10 minutter skyller du auberginerne og tørrer dem i lidt køkkenrulle. Svits dernæst auberginer og rød peber i olivenolie i nogle minutter og sæt til side.
Brun dernæst lammekødet, som du har skåret i mundrette stykker, i en gryde eller en dyb pande der kan gå i ovnen. Giv det en 7-8 minutter så kødet er godt brunet. Tilsæt en smule salt og friskkværnet peber. Kom hakket løg og revet hvidløg ved kødet og vend godt rundt.
Kom dernæst tomatkoncentrat og hakkede tomater og sukker i og rør godt rundt.
Tilsæt dernæst vand og en håndfuld frisk hakket persille.
Læg låg på gryden og lad det simre under låg i halvanden til to timer. Kom derefter auberginer og rød peber i og vend det hele rundt.
Sæt gryden i ovnen – uden låg – ved 200 grader i 20 minutter.
Server bulgur til retten og godt brød.