fbpx

Det var ikke for at anmelde, at jeg var på Restaurant Mes på Jarmers Plads i København men udelukkende for at få god mad og vin og nyde selskabet med min hustru, datter og hendes kæreste. Derfor har jeg også glemt navnene på flere af de i øvrigt fremragende vine vi fik serveret. Den vin, jeg husker bedst, var en hvidvin fra Domaine Jorel i Lanquedoc Roussillon i det sydligste Frankrig. Lavet på 100 procent Maccabeo. Normalt når man laver hvidvin er det på mosten fra de grønne druer, men her knuser man hele druen med skal og kerner og dermed trækkes ekstrakter fra drueskallen ud i den den færdige vin. Det ender op med en hvidvin med en mørkere farve, fyldigere smag og en god tanninstruktur. Det er en urgammel metode, som er ved at vinde indpas igen.

Den her Maccabeo fra 2003 er en vin, som ejer og køkkenchef Mads Rye Magnusson selv har importeret. Vinen er lagret 10 år på fade, som ikke har været fyldt helt op og ikke lukket tæt i toppen. Derved dannes der et lag naturligt gær øverst i fadet, som beskytter vinen. Samtidig fordamper noget af vinen, og det betyder, at smagen intensiveres. Det minder om den måde, man laver sherry på i Andalusien, hvor man kalder det beskyttende lag af gær for flor, og når man dufter til denne 2003 Maccabeo La Garrique (Garrique er betegnelsen for en særlig duft der findes i Sydfrankrig – et miks af dufte fra regionens urter, blomster og træer, som Mistralvinden bærer med sig) så får man med det samme mindelser om de bedste fino eller manzanilla fra Andalusien, fordi god sherry også dufter af urter, blomster og flor. Vinen smager også sherry-agtig men er mere vild, intens og kompleks og trods en smule sødme, er den på forunderlig vis også salt og tør og passede godt til den mad vi fik.

Restaurant Mes byder på gourmetmad til en fornuftig pris og et vinkort, der mest består af vine fra Tyskland og Jura i Frankrig. De fleste er naturvine, økologiske eller biodynamiske. Restauranten er forholdsvis lille med kun 27 pladser, og vi havde bord til den sene servering kl 20.15. Lokalet er en hyggelig omgang stilforvirring med et gammelt køleskab ombygget til vinkøler, en endevæg beklædt med grøn mos og et toilet oversmurt med grafitti. Mads Rye Magnusson har tidligere arbejdet på Falsled og Geranium og er ved at åbne endnu en restaurant – Meille i Skt. Peders Stræde.

Menukortet består af en 5-retters menu til 350 kroner og to vinmenuer til henholdsvis 350 og 450 kroner bestående af fire glas vin. Den billigste er genkendelig vin, og den dyre består af mere utraditionelle vine, der kan udfordre ens opfattelse af, hvad vin er for en størrelse. Vi tilkøbte en omgang snacks og et glas Crémant du Jura. Snacksene bestod af henholdsvis flæskesvær, pastinakchips og sprødt andeskind. Lidt mere avanceret end jeg beskriver det her. For eksempel var flæskesværen blandt andet dehydreret, der var små kugler af blåbærcreme ovenpå og små skiver majroe ved siden af.

Derefter fulgt de fem serveringer, der alle var smukt anrettet og yderst delikate. Fordi jeg var ude for at nyde det gode samvær, mad og vin, tog jeg ingen notater og nævner derfor blot hovedingredienserne, som restauranten beskriver dem på menukortet: Rødbede, hyldeblomst, morgenfrue – Tatar, champignon og sennepskorn – Æggeblomme, spelt og karse – Svinebryst, kartoffel, selleri – Passionsfrugt, hvid chokolade, urter. Der blev serveret et glas vin til hver af de første fire retter. Vintjeneren gjorde en del ud af at forklare os at naturvine kan være udfordrende, men hvis vi smagte noget vi ikke kunne lide, så ville hun fluks komme med en anden vin. God stil!

På Mes lukker man, når de sidste gæster går hjem. Vi blev siddende til halv et og var ikke de sidste, der gik. Det var en vidunderlig aften med mad og vin på et højt niveau til en fornuftig pris. Og en fantastisk service udført af folk, der er gode til deres job. Det gælder alle tjenere vi havde omkring vores bord og de kokke, der kom ind fra køkkenet og ganske kort præsenterede og anrettede hver ret.