Restaurant Coque

Restaurant Coque

Coque er en 2-stjernet Michelin-restaurant i Madrid. Restauranten ligger en rask gåtur fra Madrids Centro i bydelen Chamberí. Der står tre brødre Sandoval bag restauranten med Mario som chefen i køkkenet. De to øvrige brødre Rafael og Diego styrer henholdsvis restauranten og vinkælderen. Her spiser man ikke kun, man indtager en gastronomisk oplevelse som er gennemtænkt, afstemt og orkestreret helt igennem sublimt.

Menuen består af 16 retter og er en hyldest til landet Spanien baseret på omfattende research og rejser på kryds og tværs gennem den iberiske halvø. Det er en oplevelse at blive ført rundt i restaurantens smukke rum af det afslappede og professionelle personale, mens man indtager de lækreste bidder og den lifligste vin, sherry eller øl. Alle retter er gennemtænkte, smukke og velsmagende.

Vi ankom klokken 21.30 til Coque og blev i samme sekund vi trådte ind ad døren spurgt om vi ville tale engelsk eller spansk. Derefter ind i en elevator og da elevatordørene gik op nedenunder blev vi budt velkommen igen – denne gang på engelsk og blev ført ind i restaurantens cocktailbar. Her stod en Bloody Mary sorbet klar som aftenens første servering. Der var også en drink bestående af vermut og ingefær og med en højteknologisk genstand formede tjeneren en boble op over glasset som sekunder senere ’eksploderede’ i en ginsky. Til gincocktailen blev der serveret en snack bestående af kikærter, miso og foie gras, der skulle indtages i én mundfuld.

Fra cocktailbaren blev vi ført over i Coques imponerende vinkælder hvor der ligger og står omkring 28.000 flasker fremragende vin. Her fik vi et glas knastør Laurent-Perrier champagne og to snacks bestående af henholdsvis hjertemusling marineret i Albariño og babykammusling marineret i noget citrus. Vi talte med sommelieren om de forskellige vine og gik en runde i kælderen. Her lå Petrus i mange årgange, Vega Sicilia, Pingus, sjældne vine fra Bourgogne o.m.a.

Næste stop var sakristiet hvor restaurantens sherry opbevares. Vi fik en fino serveret på traditionel vis med en venencia – en stålkop for enden af en lang fleksibel stang – hvor sherryen hældes i en tynd stråle fra hovedhøjde ned i vores glas. Til den tørre fino fik vi to snacks lavet med tyrekød. Virkeligt lækkert.

Efter sakristiet kom vi ud i køkkenet hvor vi mødte en af kokkene som var ved at anrette vores næste servering som var noget med gul chili og nogle små ferskvandsrejer. Dertil en perlende hvedeøl. Fra den ene ende af køkkenet blev vi ført ned til den anden og forbi en stribe kokke der arbejdede intenst med de smukke retter. Køkkenchefen Mario Sandoval så op, smilede og kom hen og sagde velkommen og tak fordi I besøger os. Efter en anretning med noget frosset salatpulver der rensede munden var det tid til at finde bordet inde i restauranten.

Inde i restauranten begyndte vi med det allermest basale man kan spise og drikke. Vi fik serveret kildevand fra en sølvkande, en sublim olivenolie, havsalt med revet citronskal og surdejsbrød bagt i køkkenets ældgamle støbejernsovn. Et smukt statement der fortæller at mere behøver man ikke spise og drikke for at overleve. Og en enkel og beskeden begyndelse på de serveringer der herefter fulgte.

Menuen så således ud:

Agua de tomate Moruno con espuma de hierbabuena.

Flor de pistacho con gazpachuelo de aceituna, espuma de cerveza y caviar osetra.

Bonito en salazón de polifenoles con sorbete de anguila ahumada, aceite picual escabechado de pimentón de la Vera.

Pepino encurtido, royal de ostras y sopa de maíz a la brasa, shot de ostras, polvo de pepino deshidratado y baby leaf.

Cococha de merluza al pil-pil de ají amarillo, papada ibérica y espárrago triguero del Jaral de la Mira.

Chipirón de anzuelo con huevas de trucha y algas crujientes, salsa americana picante de tinta de calamar.

Foie de pato fresco del Valle del Loira a la sartén, escabeche al oloroso con mango y piel de picantón.

Cochinillo lechón con su piel crujiente lacada, chuleta de lechón confitada, saam de manita melosa en hoja shiso.

Escabeche de fresitas silvestres con su jugo aireado y crema de queso.

Espuma de chocolate caramelizado con toffee de chocolate blanco.

Esponja de plátano con dulce de leche y espuma nitro de caramelo.

Til retterne blev der serveret følgende drikkevarer:

Laurent-Perrier 2012 (A.O.C. Champagne – Francia).

La Llorona 2021 (D.O.P. Bierzo – España).

Springfield Wild Yeast 2019 (Robertson – Sudáfrica).

Gran Vino Pazo Barrantes 2019 1,5L (D.O. Rías Baixas – España).

A Palheira 2018 (D.O.P Dão – Portugal).

Apóstoles V.O.R.S Medium (D.O. Jerez – España).

Macán Clásico 2018 (D.O.Ca Rioja – España).

Samuel Tinon Szamorodni 2013 (Tokaj-Hegyalja).

Lidt mere end tre timer senere var det forbi. Vi var mætte af smags- og synsindtryk men havde hverken fået for meget at spise eller drikke. Det er små serveringer og der bliver skænket ganske lidt i glassene. Tjenere, kokke og sommelier skaber sammen en vidunderlig oplevelse og på spansk manér sker det orkestrerede med et glimt i øjet. Eksempelvis blev vores bord ’angrebet’ fra hver side af en tjener der synkront lagde en ny gaffel og kniv ved vores tallerken. Det skete med nøje indstuderede bevægelser men også med et dejligt smil om munden fordi de selv syntes det var lige i overkanten.

Lene og jeg var på restauranten for at fejre vores sølvbryllup, og det her var en gave fra vores børn og svigerbørn. Det er dyrt at spise på Coque, så de har haft den store tegnebog op af lommen. Jonathan havde bestilt middagen og kommunikeret med restauranten på spansk inden vi kom, og det var tydeligt, at alle vidste, at vi var kommet fra Danmark for at spise hos dem. Vi fik restaurantens bedste bord, og inden vi sluttede af kom vores tjener og sagde tillykke til os – og fordi vi fejrede vores sølvbryllup hos dem, havde de en lille ting til os. Det var en rød, hjerteformet kag som han tændte et lys i.

Vi fortsatte ud i Madrids varme natteluft, opfyldt af glæde og harmoni og med en vidunderlig følelse i kroppen. Tak for det, brødrene Sandoval og Coque. Og tak for gaven!

Restaurant Coque
Marqués del Riscal, 11, 28010 Madrid
https://restaurantecoque.com/

7 gode spisesteder i Madrid

7 gode spisesteder i Madrid

Madrid er et overskudslager af restauranter, barer og udeserveringer. Uanset hvilket kvarter du bevæger dig rundt i, så er der utroligt mange valgmuligheder. De 7 steder, jeg har valgt at præsentere her, har jeg været på for få dage siden, og de fleste ligger i byens Centro tæt på Plaza Santa Ana, hvor vi boede på et virkelig godt hotel – Room Mate Alicia. 36 m2 suite og 4 meter til loftet til det halve af prisen for et hotelværelse i DK.

Plaza Santa Ana og området mod Plaza Mayor og Puerta del Sol er nærmest en stor turistfælde, hvor trætte tjenere, kokke og butiksansatte forsøger at malke den endeløse strøm af nationale og udenlandske turister, der alle skal se de samme seværdigheder og handle i de samme butikker. Her serveres stort set kun glædesløse tapas og slatne retter. Et eksempel er det mange guides kalder byens populæreste tapasgade Calle de Cava Baja. Gaden er en ekstrem turistfanger uden et gran af autencitet eller den coolnes som ellers findes i mange andre gader, hvor tapasrestauranterne ligger tæt.

Men fra Plaza Santa Ana skal man blot bevæge sig lidt mod syd, øst eller vest, og så er man pludselig blandt madrilenere og langt færre som én selv – en fremmed i byen. Her møder man bydelens beboere, originalerne, bedstemødrene og de unge studerende. Det var også her i Calle de Leon 8 i Casa Diego vi valgte at spise morgenmad hver dag. Cafe con leche, zumo de naranja natural, tostada con tomate, serveret med et smil og en elegance og til den formidable pris af 5 euro.

Alimentacion Quiroga
Calle de las Huertas 19

Helt klart min favorit blandt tapasbarerne. Den tidligere købmandsforretning har åbent om aftenen fra 18-24, og de serverer kun ting af absolut topklasse. Det er et lille sted, hvor man sidder og står tæt. Vi drak paco y lolas bedste albariño og fik en tallerken med jamon iberico bellota, en lagret manchego og en tostada med tomate y aceite. Man kan også købe olivenolie, mandler, tun, oste, charcuteri, vin, cider og meget andet lækkert med hjem. Masser af stamkunder og stemning i verdensklasse.

Casa Varona
Pl. de Matute, 13

Ligger tæt på Quiroga på en lille plads som befolkes af lokale. En tapas- og vinbar hvor alt igen er af høj kvalitet, uanset om man vælger varme tapas som gambas al ajillo, bacalao eller mejillones eller kolde tapas som jamon y queso, buquerones eller matrimonio. Dertil et udvalg af lækre spanske vine eller øl. Et lille spisested med få pladser. Vi fik bocadillos de calamares, puntillitas, tatar de atun og alcachofas a la plancha og kolde fadøl.

Cafe Milano
Pl. de Matute, 14

Ligger næsten nabo til Varona. Få pladser inde i baren men de har udeservering fra middag til midnat. Et godt sted at nyde en kaffe, en vand, en øl eller et glas vin alene eller sammen med tapas, mens man betragter livet, der glider forbi i langsomt tempo. Fint vinkort, velsmagende og enkle tapas og en supergod service. Vi spiste croquetas og jamon iberico bellota.

Cervecería Taberna La Marmita
Calle del Príncipe 3

Mindre tapasbar der ligger øst for Plaza Santa Ana og tæt på Plaza de Canalajes. Baren har kun to pladser udenfor – to høje stole omkring en vintønde. Selve baren var snorlige og alt i disken ser utroligt lækkert ud. Servicen var i top, og vi bestilte to kolde øl, ensaladilla rusa og croquetas som vi fik serveret udenfor. Ensaladilla rusa fås alle steder og af ret svingende kvalitet. Denne her var luftig og velsmagende med små stykker af rejer i og de seks croquetas smagte distinkt af jamon iberico bellota.

Castizo Plaza del Ángel
Pl. del Ángel 9

Castizo er en del af en kæde, som har restauranter flere steder i byen, og den her ligger ganske tæt på Plaza Santa Ana. Men forlad mylderet af mennesker og gå ind i den airconditionerede restaurant og bestil fra kortet. De serverer fremragende mad til fornuftige priser. Vi spiste tostadita con ensaladilla con anchoa, mojama de atún de almadraba, presa ibérica embuchada, ensalada de tomate, espárragos y queso curada og endelig molleja de lechal a la plancha. Vinkortet er glimrende og man kan få diverse cocktails o.lign fremstillet og serveret yderst professionelt.

Mercado de San Miguel
Pl. de San Miguel s/n

Det er mere end 100 år siden Mercado San Miquel åbnede som fødevaremarked. I dag er stedet en heksekedel bestående af 20 stande, der tilbyder de ypperste specialiteter fra hvert hjørne af Spanien. Højkvalitet tapas, fisk, skaldyr, vin og øl. Hver nat bliver der kørt frisk fisk og skaldyr ned fra Galicien, og du kan smage verdens bedste skinker fra Andalusien, udsøgte oste fra Asturien og baskerlandet. Du kan stort set kun kan få tapas af sublim standard, spaniens bedste vine og den mest udsøgte øl. Vi spiste montaditos, pulpo a la gallega og pescado frito. Åben hver dag fra 10-24 og til klokken 01 fredag og lørdag.

Restaurante Coque
Calle del Marqués del Riscal 11

Coque er en 2-stjernet Michelin-restaurant og derfor markant dyrere og helt anderledes end de 6 foregående anbefalinger. Coque ligger lidt udenfor Centro men kan nås på en to kilometer gåtur gennem bydelen Chamberí. Der står tre brødre Sandoval bag restauranten med Mario som chefen i køkkenet. De to øvrige brødre Rafael og Diego styrer henholdsvis restauranten og vinkælderen. Sidstnævnte indeholder omkring 26.000 flasker fremragende vin. Her spiser man ikke kun, man indtager en kulinarisk oplevelse som er gennemtænkt, afstemt og orkestreret helt igennem sublimt.

Menuen består af 16 retter og er en hyldest til landet Spanien baseret på omfattende research og rejser på kryds og tværs gennem den iberiske halvø. Det er en oplevelse at blive ført rundt i restaurantens smukke rum af det afslappede og professionelle personale, mens man indtager de lækreste bidder og den lifligste vin, sherry eller øl. Når middagen mere end tre timer senere er forbi, er man opfyldt af glæde og harmoni og går ud i Madrids nat med en vidunderlig følelse i kroppen.

Topklasse gastronomi og arkitektur

Topklasse gastronomi og arkitektur

Spaniens måske bedste chirinquito (strandbar) ligger på den kilometerlange hvide sandstrand La Barossa ved Chiclana tæt på Cádiz i Andalusien. El Cuartel del Mar er indrettet i en tidligere kaserne for Guardia Civil og blev en sensation straks efter den åbnede i 2020. Strandbaren ligger lidt højt placeret omkring 100 meter fra Atlanterhavet.

Jeg spiste der for et par uger siden sammen med familien, og maden er fantastisk. Det er umiddelbart et traditionelt andalusisk spisekort med kolde småretter, salater, friteret fisk og skaldyr, kød og naturligvis et særligt fokus på tun – Atún de Almadraba – som fanges bæredygtigt her langs kysten. Desuden et udvalg af grillet fisk, skaldyr og kød. Men alt er tilberedt med omhu af de bedste råvarer, og service på stedet er professionelt, gæstfrit og topklasse hele vejen igennem.

Vi bestilte Mojama con almendras, Chicharrón de Chiclana, Ensaladilla rusa cremosa y ventresca de atún, Salmorejo com almendra y mojama, Cazón en adobo y charmoula, Chipirones de anzuelo con cebolla caramelizada, Bacalao asado y pimientos cristal, Croquetas cremosas de jamón og sidst men ikke mindst en smagning af tre slags tun – Degustación de atún (descargamanto, tarantelo, ventresca).

Retterne blev serveret løbende efter aftale med os og hver enkelt var smukt anrettet men ikke ekstravagante kuntværker – smukt anrettet for at vise hvor fantastisk en råvare der er tale om eller at her får du en traditionel tapa som lige har fået en ekstra dimension. Stedets Endaladilla rusa er eksempelvis cremet og med bittesmå stykker grøntsager i og toppet med de mest lækre stykker ventrasca, som er fra tunens bug. Ensaladilla rusa og Croquetas kan man få på alle andalusiske restauranter, men her smeltede deres Croquetas nærmest på tungen og smagte distinkt af den fantastiske jamon iberico bellota – verdens suverænt bedste lufttørrede skinke.

Det hele blev skyllet ned med en perlende frisk hvidvin fra Rias Baixas i Galicien – en Gotas de Mar (Albariño).

Køkkenchefen på stedet er Manuel Berganza der er uddannet i Bilbao og har arbejdet med Sergi Arola , som var hans chef på La Broche og på hans bistro Sergi Arola Gastro. Berganza har endvidere arbejdet på Quique Dacostas El Poblet i Denia (med tre Michelin-stjerner) og Grant Achatz’ Alinea i Chicago (også med tre Michelin-stjerner). I 2012 flyttede han til New York og åbnede sit Andanada 141-projekt, et tapas-koncept på Upper West Side på Manhattan, hvor han fik en Michelin-stjerne.

I 2017 flyttede han til Singapore for at starte Tapas Club-projektet, et koncept af spanske restauranter, der hurtigt spredte sig til Singapore, Indonesien og Malaysia, og hvor han havde ansvaret for et stort antal ansatte. Hans internationale profil bekræftes af hans samarbejder på projekter rundt om i verden: Han har arbejdet i Rusland, Mexico, New York, Schweiz, Atlanta og Los Angeles.

Det er arkitekterne More & Co med Paula Rosales i spidsen, der står bag det nye El Cuartel del Mar. Arkitekterne har transformeret bygninger og indretning på en meget elegant måde så det nærmest smelter sammen med sand, vand, lys og himmel. Bygningerne skriger ikke efter opmærksomhed i sit formsprog men som det oftest er tilfældet med god arkitektur sætter det sig i én uden at tage hovedrollen og giver plads til de mennesker der bruger den og det omgivende miljø.

Udover en fremragende restaurant er der også livekoncerter og kunstudstillinger på stedet, og der er for indbyggerne i Chiclana skabt et helt nyt liv i det, der tidligere var en helt forladt kaserne.

c/ Bajada de la Torre del Puerco s/n (Playa la Barrosa).
11130 Chiclana de la Frontera, Cádiz

www.elcuarteldelmar.com

Cádiz er cool

Cádiz er cool

Cádiz er cool og udover den unikke beliggenhed langt ude i Atlanterhavet er byen også kendt for sin fantastiske mad. Blandt det regionale køkkens mange højdepunkter kommer man ikke uden om tortelitas de camarones, som altid serveres med en vis portion stolthed. Tapaen består af små rejer, der sammen med løg og hvidløg vendes i en blanding af kikærtemel, hvedemel (nogle bruger kun semolinamel), løg, hvidløg og vand. Det bliver til små ‘kager’, der efterfølgende steges i olivenolie i en pande og serveres helt flade. I og omkring Cádiz skændes man fortsat om, hvem der egentlig opfandt tortelitas de camarones. Var det i Cádiz, La Bahía de Cadiz eller i San Fernando. Uanset hvad så er det en delikatesse. Bestil tortelitas de camarones på Parador de Cádiz og nyd den vidunderlige tapa, mens du fra deres udendørsbar kan sidde i skyggen og kigge ud over det dybblå Atlanterhav.

Cádiz er lige kommet på New York Times liste over de 52 mest interessante rejsemål i 2019. Og det forstår man godt, hvis man kender lidt til byen. Det er en af Europas ældste byer, der daterer sig tilbage til fønikernes tid. Cádiz blev grundlagt i år 1100 før Kristus som en fæstningsby placeret ude i Atlanterhavet på spidsen af en 10 kilometer landtange. Vikingerne indtog byen i 844 og brugte den som base, da de første togter fra Norden fandt sted. Da europæerne begyndte opdagelsesrejserne til Amerika i 15. århundrede, var Cádiz en af de vigtigste havnebyer. Under Napoleonskrigen var det meste af Spanien under fransk kontrol, men ikke Cádiz. H.C. Andersen var i Cádiz og skrev i 1862 et digt om byen: ”Ren og pæn, men kedelig. Og var det ikke for havet, skulle den hellere straks begraves.” Han tog fejl, og det vil de fleste, der besøger byen i dag, kunne bevidne.

Selvom landtangen i dag er bebygget med den nye del af Cádiz, ligger det historiske Cádiz fortsat 10 kilometer ude i Atlanten bag en bymur mod land, og ligger højt placeret og beskyttet mod det brølende Atlanterhav af mure, der går hele vejen rundt bortset fra et lille område, hvor La Caleta – bystranden – ligger. Det var tidligere en naturhavn, hvis historie går tilbage til byens grundlæggelse. Den er også kendt fra en scene i en James Bond-film, hvor Halle Berry træder op af vandet iført bikini. Cádiz er ikke nogen rig by, og der er p.t. en høj arbejdsløshed. Alligevel er los gaditanos, folk fra Cádiz, kendt for deres livsglæde, fest og humor.

Det bliver aldrig ulideligt varmt om sommeren i Cádiz, fordi der altid kommer en frisk brise fra havet. Og når man først befinder sig inde i den gamle by, så kan alt nås til fods. Stranden, fiskerestauranterne, tapasbarerne, museerne, shopping, Mercado Público Central – byens fødevaremarked, stemningsfulde pladser, domkirken hvor man i kælderen har lavet en hyldestgrav for byens stolte søn komponisten Manuel de Falla og det pulserende folkeliv. Man kan flanere rundt og finde sine egne veje uden for alvor at fare vild i de smalle og ofte billøse gader. Uanset hvilken vej du går så ender du som regel ved en mur hvorfra du kan se ud over Atlanterhavet. Måske du her løber ind i den nye Parador de Cádiz, som er et luksushotel. Den har en god udendørs tapasrestaurant hvor man kan sidde og spise lokale tapasretter mens man fortaber sig i det dybblå hav.

Men kig op når du går rundt i Cádiz. De fleste huse er 5-6 etager og ofte farverige og med ekspressive altaner, karnapper og vinduer. Byen er også kendt for sine mange tårne som er bygget ovenpå husene. I 15. og 16. århundrede blev byen velhavende på grund af de mange varer der blev fra hjem fra Den nye Verden. Derfor byggede de enkelte købmænd sit eget tårn så de kunne kommunikere med sejlskibene inde de nåede i havn i Cádiz. På den måde kunne en vare stige eller falde i pris allerede inden den nåede den spanske kyst. Da Spanien i 1800-tallet mistede sine kolonier forsvandt rigdommen fra Cádiz. I dag er der fortsat mere end 100 tårne tilbage. I et af dem, La Torre Tavira, kan man gå op i tårnet og få en fantastisk udsigt over byen. Enkelte tårne er indrettet som bolig og man kan være heldig at leje en feriebolig i et tårn og se byen fra oven.

Spaniens 10 smukkeste landsbyer

Spaniens 10 smukkeste landsbyer

Læserne af den landsdækkende avis El Pais har kåret de smukkeste spanske byer med indbyggerantal på under 10.000. Her er top 10.

1 Albarracín, Teruel (Aragonien)

Vinderen af konkurrencen blev byen Albarracín, der ligger i Teruel-provinsen 275 km øst for Madrid i et bjergrigt område. Med sin spektakulære beliggenhed på et bjerg med floden Guadalaviar glidende forbi nedenfor, El Salvador katedralen, de høje bymure og de smukke historiske kvarterer er byen virkelig et besøg værd. Mere information: albarracinturismo.com

2 Cudillero (Asturien)

Ca. 50 kilometer vest for Gijón ligger den lille fiskerby Cudillero med sine karakteristiske stejle gader og mangefarvede huse godt gemt væk med havet foran og bjerget i ryggen. Ifølge en lokal myte blev byen anlagt af nordiske vikinger, men det er aldrig blevet bekræftet. Mere information: turismocudillero.com

3 Santillana del Mar (Kantabrien)

På tredjepladsen kommer Santillana del Mar. Med sine smukke okkerfarvede huse og paladser fra middelalderen, kirken Santa Juliana og den spektakulære beliggenhed besøges byen hvert år af mange turister. Og ikke mindst fordi Altamira-grotterne, der er erklæret som et UNESCOs verdensarvsted, ligger tæt på. Mere information: santillanadelmarturismo.com

4 Aínsa (Aragonien)

Byen ligger ca. 170 km nordøst for Zaragoza.Aínsa er hovedby i kommunen Aínsa-Sobrarbe og ligger i Pyrenæerne. Middelalderbyen er meget velholdt og harmonisk, og den romanske kirke Santa Maria er fra 11. århundrede, hvor byen blev anlagt. Aínsa blev anlagt militært strategisk og bidrog til kampen mod maurerne, der aldrig fik denne del af Spanien under besiddelse. Mere information: villadeainsa.com

5 La Alberca (Castillien og León)

Byen ligger i naturparken Las Batuecas-Sierra de Francia i en højde af 1048 meter over havet. Den pulserende middelalderby blev i 1940 erklæret for en by af historisk og kulturel interesse og er kendt for sine gode restauranter og tapasbarer. Mere information: laalberca.com

6 Trujillo, Cáceres (Extremadura)

Ligger i Spaniens vilde vest – Extremadura – 45 kilometer fra Cáceres. Trujillos historie, beliggenhed, den smukke omgivende natur og det høje gastronomiske niveau har gjort byen til en vigtig turistattraktion i regionen. Mere information: trujillo.es

7 Llastres (Asturias)

Byens historie er tæt forbundet med havet. Llastres var fra begyndelsen af det 16. århundrede et udgangspunkt for datidens hvalfangst. Den er også kendt for sine ”hængende huse”, der nærmest klamrer sig til de stejle klippesider. Mere information: turismoasturias.es

8 Cadaqués, Girona (Cataluña)

Cadaqués er en af de mest velbesøgte turistbyer på Costa Brava. Den er kendetegnet ved de hvide huse, der omgiver bugten, havnepromenaden der går helt ud til Cala Nan fyrtårnet og dets stejle og snævre gader. Mere information: visitcadaques.org

9 Peñíscola, Castellón (Comunidad Valenciana)

Byen ligger tæt på naturparken Sierra de Irta. Peñiscolas historiske kvarter ligger på toppen af en stor klippe og er kronet af borgen Papa Luna. Mere information: peniscola.es

10 Luarca (Asturias)

Byen ligger 90 kilometer fra Gijón. Det er en fiskerby kendt for panorama-udsigten fra sin kirkegård, de smukke huse og monumentet Mesa de Mareantes. Mere information: turismoluarca.com

Her får man stadig gratis tapas

Her får man stadig gratis tapas

I de gode gamle dage fik man overalt i Spanien altid en gratis tapa med hvis man på en bar bestilte noget at drikke. Den skik er ikke så udbredt mere, men der er fortsat nogle steder, hvor man holder traditionen i hævd. Her er nogle eksempler på byer, hvor der fortsat følger en gratis tapa med til et glas vin eller en kold fadøl. Der er flere byer end disse, men det er en tradition, som langsomt viger. Bemærk at prisen for et glas vin typisk ligger på omkring 2-3 euro på en bar. For de 15-20 kroner får du altså mange steder en gratis tapa med i prisen. Men først en lille anekdote om historien bag tapas.

Der findes mange myter om hvor begrebet tapas stammer fra. Nogle er mere sandfærdige eller sandsynlige end andre. En af myterne fortæller at en bar i middelalderen skulle servere for en konge og på baren var man bange for at en flue eller måske bare støv fra luften skulle lande i den kongelige drik og derfor placerede bartenderen et stykke skinke hen over glasset som et låg. Da kongen bad om en ny drink, bestilte han den med ‘tapar’, hvilket betyder ‘noget der dækker’. En anden myte fortæller, at kong Alfonso den Tiendes læger opfordrede ham til kun at drikke en bestemt mængde alkohol dagligt. Og for at kongen ikke skulle optræde beruset offentligt, fik han lidt at spise hver gang han tog et glas vin. En tredje myte, der også inkluderer en konge, påstår at Carlos den Tredje bestemte, at man ingen steder måtte servere vin uden medfølgende brød eller lignende, så man ikke så berusede mennesker på gaderne.

Croquetas con jamon serveret på en bar i Andalusien.

Man er i hvert fald enige om, at tapas som vi kender det i dag opstod under de katolske konger som regerede efter at Maurerne i 1492 var blevet fordrevet fra den iberiske halvø. Sandsynligvis inspireret af de muslimske maureres mezze, der også er små serveringer a la tapas.

En mere nøgtern teori er, at de i dag så berømte spanske tapas fik sin endelige form fra andalusiske købmænd som i slutningen af 1800-tallet, hvor pengene var små og maden knap, producerede billige og nærende småretter til den voksende befolkning. Traditionen med disse tapas spredte sig til Madrid og andre større byer med migrationen. Noget særligt ved tapas var dens sociale element fordi folk spiste småbidder af den samme tallerken og for et socialt og snakkende folk som spanierne blev tapas derfor hurtigt enormt populært. Da turismen langt senere kom til Spanien forelskede de udenlandske turister sig i tapas, og det er i dag et verdensberømt gastronomisk fænomen.

Tapas er enkelt, praktisk og billigt. Man kan dele det op i forskellige kategorier. Den første består af færdiglavet snack som nødder, mandler, oliven, lufttørret kød og ost. Ting som ikke kræver tilberedning i et køkken. Næste kategori er mad, som man hurtigt kan tilberede. Det kan være ensaladilla rusa (salat af grøntsager, mayonaise, hvidløg), patatas con allioli (kartoffelsalat), gryderetter, supper o.lign. Hjemmelavet og nemt at servere. Tredje kategori er ting, som er stegte eller grillede. Det kan være croquetas (kroketter med skinke eller ost eller andet), der er dybstegte, et utal af retter med fisk og skaldyr, kødretter, patatas bravas (ristede kartofler med to slags sauce). Til sidst er der alle de andre tapas, som er regionale stoltheder. Eksempelvis tortillas (omelet) der laves på et utal af måder. I Cadíz serveres den ofte med ansjoser. Langs Atlanterhavet i Andalusien serverer man med stlthed tortillitas de camarones, der er små rejer blandet med en dej af kikærtemel, fiskebuillon, krydderurter og andet godt, som friteres i olie til små flade rejekager.

Granada: Granada har den mest generøse holdning i verden til tapas. Bestil et glas vin og der følger en tapa med. For hvert efterfølgende glas du bestiller får du en ny tapa og de bliver bedre og bedre. Måske får du lidt svinekød og et par pommes frites til den første, grillede blæksprutter til den næste og så videre. Det er sjældent nødvendigt at spise aftensmad på en restaurant. Gå på bar, drik nogle glas vin og nyd de smukke og velsmagende taps der følger gratis med.

León: Det er et af de få steder i baskerlandet, hvor der er gratis tapa. I byens centrum kan man finde barer, hvor der til et køligt glas hvidvin langes tapas som croquetas, patatas fritas con picante eller salmorejo over disken sammen med din kolde fadøl. Besøg Camarote Madrid eller Pajarín.

Santiago de Compostella: I Galiciens hovedstad får man tapas som patatas con alioli, croquetas, tortillas eller krabbe med sin drink. Det kan for eksempel være i baren O Cobalo Branco eller El Avión.

La Coruna: Her kan man besøge baren La Bombilla. Folk fra byen påstår at tapas-scenen i dette område i Galicien ligner det i Granada.

Jaén: Jaén er hovedby i olivenland, hvor landskabet domineres af millioner af oliventræer. Her får man typisk pølse, ost, paté og sort blodpølse gratis med til drikkevarerne.

Madrid: I Madrid er der efterhånden kun reminiscenser tilbage af de gratis tapas. Mange steder er det reduceret til en lille skål chips eller lidt brød. Men for eksempel i baren Tapería Manxega får man gratis tapa til sin drink uden at priserne er skruet højt op. Også i Venta Matadero og La Peña Atlética de Legazpi får man nogle gange – ikke altid – lidt kartoffelsalat, grillet rød peber eller en krydret pølse på et stykke brød.

Sevilla: I Sevilla serverer de gratis tapas – men det er få steder – af god kvalitet. Det kan være grillede rejer, tortilla, jamon y queso eller lignende. Det er bare med at prøve sig frem.

Alcalá de Henares: Miguel de Cervantes’ hjemby en halv times kørsel fra det centrale MadridHer serverer et stort antal barer fortsat en tapa hver drink – uden at tage ekstra for det. Det kan være Huevos Estrellados (stegte æg på sprøde pommes frites), en ydmyg sandwich mixto (ristet brød med ost og skinke)