En typisk vinter- eller forårsret fra Nordspanien. Der er mange variationer. Nogle steder bruger man ikke tomater, og andre steder bruger man en tørret choriceropeber i retten.

1 kg lammekød, 1 tsk. spidskommen, olivenolie, 2 store gulerødder, 1 stort løg, 3 fed hvidløg, 1 rød peber, 1 stængel blegselleri, to laurbærblade, 1 kvist frisk rosmarin, 4 tomater, 1 knsp. sukker, 1 tsk. sød paprika, 2 dl hvidvin, salt, peber

Skær lammekødet i mundrette stykker, og krydr med salt, peber og spidskommen. Steg kødet i olivenolie på en pande i 5-6 minutter, så det er brunet på alle sider. Sæt det til side for at hvile.

Svits skivede gulerødder og blegselleri, hakket løg og hvidløg og peberfrugter skåret i strimler i olivenolie i en gryde sammen med paprika, laurbærblade og timian, og reducer varmen til medium. Giv det ca. 10 minutter, og tilsæt derefter de hakkede tomater og sukker, og giv det yderligere 5 minutter.

Kom lammekødet i gryden sammen med hvidvin og vand, så alt er dækket, og lad det simre over lav varme i et par timer, indtil kødet er mørt. Tilsæt mere vand undervejs, hvis det er nødvendigt. Pynt med frisk rosmarin eller persille.