Her får man stadig gratis tapas

Her får man stadig gratis tapas

I de gode gamle dage fik man overalt i Spanien altid en gratis tapa med hvis man på en bar bestilte noget at drikke. Den skik er ikke så udbredt mere, men der er fortsat nogle steder, hvor man holder traditionen i hævd. Her er nogle eksempler på byer, hvor der fortsat følger en gratis tapa med til et glas vin eller en kold fadøl. Der er flere byer end disse, men det er en tradition, som langsomt viger. Bemærk at prisen for et glas vin typisk ligger på omkring 2-3 euro på en bar. For de 15-20 kroner får du altså mange steder en gratis tapa med i prisen. Men først en lille anekdote om historien bag tapas.

Der findes mange myter om hvor begrebet tapas stammer fra. Nogle er mere sandfærdige eller sandsynlige end andre. En af myterne fortæller at en bar i middelalderen skulle servere for en konge og på baren var man bange for at en flue eller måske bare støv fra luften skulle lande i den kongelige drik og derfor placerede bartenderen et stykke skinke hen over glasset som et låg. Da kongen bad om en ny drink, bestilte han den med ‘tapar’, hvilket betyder ‘noget der dækker’. En anden myte fortæller, at kong Alfonso den Tiendes læger opfordrede ham til kun at drikke en bestemt mængde alkohol dagligt. Og for at kongen ikke skulle optræde beruset offentligt, fik han lidt at spise hver gang han tog et glas vin. En tredje myte, der også inkluderer en konge, påstår at Carlos den Tredje bestemte, at man ingen steder måtte servere vin uden medfølgende brød eller lignende, så man ikke så berusede mennesker på gaderne.

Croquetas con jamon serveret på en bar i Andalusien.

Man er i hvert fald enige om, at tapas som vi kender det i dag opstod under de katolske konger som regerede efter at Maurerne i 1492 var blevet fordrevet fra den iberiske halvø. Sandsynligvis inspireret af de muslimske maureres mezze, der også er små serveringer a la tapas.

En mere nøgtern teori er, at de i dag så berømte spanske tapas fik sin endelige form fra andalusiske købmænd som i slutningen af 1800-tallet, hvor pengene var små og maden knap, producerede billige og nærende småretter til den voksende befolkning. Traditionen med disse tapas spredte sig til Madrid og andre større byer med migrationen. Noget særligt ved tapas var dens sociale element fordi folk spiste småbidder af den samme tallerken og for et socialt og snakkende folk som spanierne blev tapas derfor hurtigt enormt populært. Da turismen langt senere kom til Spanien forelskede de udenlandske turister sig i tapas, og det er i dag et verdensberømt gastronomisk fænomen.

Tapas er enkelt, praktisk og billigt. Man kan dele det op i forskellige kategorier. Den første består af færdiglavet snack som nødder, mandler, oliven, lufttørret kød og ost. Ting som ikke kræver tilberedning i et køkken. Næste kategori er mad, som man hurtigt kan tilberede. Det kan være ensaladilla rusa (salat af grøntsager, mayonaise, hvidløg), patatas con allioli (kartoffelsalat), gryderetter, supper o.lign. Hjemmelavet og nemt at servere. Tredje kategori er ting, som er stegte eller grillede. Det kan være croquetas (kroketter med skinke eller ost eller andet), der er dybstegte, et utal af retter med fisk og skaldyr, kødretter, patatas bravas (ristede kartofler med to slags sauce). Til sidst er der alle de andre tapas, som er regionale stoltheder. Eksempelvis tortillas (omelet) der laves på et utal af måder. I Cadíz serveres den ofte med ansjoser. Langs Atlanterhavet i Andalusien serverer man med stlthed tortillitas de camarones, der er små rejer blandet med en dej af kikærtemel, fiskebuillon, krydderurter og andet godt, som friteres i olie til små flade rejekager.

Granada: Granada har den mest generøse holdning i verden til tapas. Bestil et glas vin og der følger en tapa med. For hvert efterfølgende glas du bestiller får du en ny tapa og de bliver bedre og bedre. Måske får du lidt svinekød og et par pommes frites til den første, grillede blæksprutter til den næste og så videre. Det er sjældent nødvendigt at spise aftensmad på en restaurant. Gå på bar, drik nogle glas vin og nyd de smukke og velsmagende taps der følger gratis med.

León: Det er et af de få steder i baskerlandet, hvor der er gratis tapa. I byens centrum kan man finde barer, hvor der til et køligt glas hvidvin langes tapas som croquetas, patatas fritas con picante eller salmorejo over disken sammen med din kolde fadøl. Besøg Camarote Madrid eller Pajarín.

Santiago de Compostella: I Galiciens hovedstad får man tapas som patatas con alioli, croquetas, tortillas eller krabbe med sin drink. Det kan for eksempel være i baren O Cobalo Branco eller El Avión.

La Coruna: Her kan man besøge baren La Bombilla. Folk fra byen påstår at tapas-scenen i dette område i Galicien ligner det i Granada.

Jaén: Jaén er hovedby i olivenland, hvor landskabet domineres af millioner af oliventræer. Her får man typisk pølse, ost, paté og sort blodpølse gratis med til drikkevarerne.

Madrid: I Madrid er der efterhånden kun reminiscenser tilbage af de gratis tapas. Mange steder er det reduceret til en lille skål chips eller lidt brød. Men for eksempel i baren Tapería Manxega får man gratis tapa til sin drink uden at priserne er skruet højt op. Også i Venta Matadero og La Peña Atlética de Legazpi får man nogle gange – ikke altid – lidt kartoffelsalat, grillet rød peber eller en krydret pølse på et stykke brød.

Sevilla: I Sevilla serverer de gratis tapas – men det er få steder – af god kvalitet. Det kan være grillede rejer, tortilla, jamon y queso eller lignende. Det er bare med at prøve sig frem.

Alcalá de Henares: Miguel de Cervantes’ hjemby en halv times kørsel fra det centrale MadridHer serverer et stort antal barer fortsat en tapa hver drink – uden at tage ekstra for det. Det kan være Huevos Estrellados (stegte æg på sprøde pommes frites), en ydmyg sandwich mixto (ristet brød med ost og skinke)

Jamon serrano og iberico

Jamon serrano og iberico

Verdens bedste lufttørrede skinke kommer fra Spanien. Ingen over og ingen ved siden af. Punktum. Spanierne producerer to typer af skinker. I Andalusien laver de fremragende saltede og tørrede skinker på det hvide svin: jamón serrano. En skinke, der fremstilles i bjerglandsbyer på grund af den friske bjergluft, der er ideel til lufttørring. Flagskibet og luksusproduktet inden for spanske skinker er el jamón ibérico, som produceres i det vestlige Andalusien og Extremadura. Særlig kendte er skinkerne fra landsbyen Jabugo i Huelva-provinsen. Den har sit navn efter det iberiske sortfodssvin, der har en karakteristisk sort klov, og skinken kendes derfor også som jamón de pata negra (pata negra = sort fod)

En jamon iberico bellota koster fra 3500 kroner og op efter, hvis du køber den hjem fra Spanien. En jamon serrano af den ypperste kvalitet – som den jeg netop har taget hul på – koster omkring 1000 kroner. Og en god paleta serrano kan fåes for omkring 600 kroner. Man kan ofte finde et godt tilbud, som både inkluderer skinkeholder og filetterkniv.

En jamon er lavet af baglåret. En paleta er mindre og lavet af forbenet = boven. Hvis du får skinken sendt til Danmark, så er det vigtigt straks at pakke den ud af det fedtafvisende papir, og kassen den kommer i, så den kan ånde og fortsætte modningen. Derefter skal den opbevares et mørkt sted – i hvert fald uden direkte sollys – hvor temperaturen er omkring 20 grader. Aldrig i et køleskab, fordi det stopper modningen. Jeg fik min skinke i julegave og har haft den hængende indtil nu. Når du først har taget hul på den, så holder den kun i 4-5 uger.

I Spanien siger man, at en skinke er som et menneske. Den kan overleve ved både høje og lave temperaturer, men trives bedst ved omkring 20 grader. Når du har skåret skiver eller større stykker af skinken, kan de til gengæld fint opbevares på køl. Lad skinken hvile et par døgn, inden du begynder at skære i den. Derefter er den akklimatiseret og klar.

Det er umuligt at skære skinken ordentligt, hvis ikke den er placeret i en skinkeholder – en ‘jamonero’. Husk det! Af sikkerhedsmæssige årsager skal du altid skære væk fra kroppen og hold knivene skarpe. Men være koncentreret. Der sker rigtig mange ulykker i de spanske hjem, fordi de ikke bruger en jamonero, har for dårlige knive eller er for ukoncentrerede. Og så kan kniven nemt smutte …

Først vælger du hvilken side, du vil begynde med. En jamon har tre områder med rent kød. Hvis kloven peger nedad, så er der øverst et langt smalt stykke langs skinken. Det kalder man zona babilla. Under det og længst mod kloven ligger zona maza og mod enden af skinken hedder stykket zona punta. Hvert stykke afviger lidt i smag og tekstur. Et godt sted at begynde er zona babilla, fordi der er beskyttet af af det tyndeste fedtlag.

Du skal bruge to knive og et strygestål. En stor og kraftig, men også fleksibel, kniv til at skære fedtlaget væk med. Og en filetterkniv til at lave de tynde kreditkort-lange skiver af den lækre skinke. Jo finere du kan skære det, jo bedre smag. Når du har fjernet det gule fedtlag yderst, skal du bevare noget af det hvide fedt inderst, fordi det er kombinationen af den rene skinke og det hvide fedt, der giver den fantastiske smag.

Queso y jamon er en klassiker blandt tapas som serveres på enhver bar i Spanien og især i Andalusien. Men det står og falder med kvaliteten af skinken og osten. Hvis de står og håndskærer skinken bag bardisken, så kan du godt glæde dig! 

Min skinke er helt fantastisk og en nydelse at arbejde med og spise. Server den håndskårne skinke som en tapa sammen med saltede mandler, en tør fåreost som manchego og drik en tør fino sherry, et glas køligt albarino hvidvin eller en kold øl til.

Velbekomme!