Udskriv

Æbletærte med ingefær og mandler

Ret: Dessert

Ingredienser

100 gram mel, 150 g smør, 150 g sukker, 150 g mandler, 2 tsk revet ingefær, 2 æg, 3-4 syrlige æbler, 2 tsk bagepulver, 1 spsk sukker, 2 tsk kanel, en knivspids salt

    Sådan gør du

    • Smelt smørret og lad det køle af. Hak derefter halvdelen af mandlerne til mandelmel i en foodprocessor eller lignende. De øvrige mandler hakkes groft på et skærebræt. Læg en lille håndfuld af de hakkede mandler til side til at komme ovenpå kagen. Rør mandelmel og grofthakkede mandler sammen med mel, sukker, salt, bagepulver, revet ingefær og 1 tsk kanel. Tilsæt herefter det smeltede smør og æggene. Det hele piskes godt sammen med en håndmixer.
      Skræl et af æblerne og skær det i små tern. Vend æbleternene i dejen. Hæld dejen i en smurt springform på 20-25 cm i diameter. De resterende æbler skæres i tynde både og fordeles henover kagen i et smukt mønster. Drys de hakkede mandler og en lille smule kanelsukker hen over.
      Bag kagen i ovnen ved 190 grader i en halv time.