Calamares a la romana er en traditionel spansk tapa som spises på overalt på den Iberiske halvø. Blæksprutter er en helt almindelig dagligdags spise og det burde det også være i Danmark. Dybstegte, panerede blæksprutteringe fra den tiarmede blæksprutte kender man især langs Middelhavet og i Mellemøsten men også i Asien. I Spanien kalder man den tiarmede blæksprutte – der er kendetegnet ved en forholdsvis stor krop og små arme – for calamar. Den ottearmede blæksprutte med de lange arme – sådan tegner man som rgeel en blæksprutte eller fremstiller den i tegnefilm – kaldes i Spanien for pulpo. Tilbehøret i Spanien til calamares a la romana er ofte en aioli – en hvidløgsmayo. Men her serverer jeg den med en slags tatarsauce.
Calamares a la romana
6 tuber friske blæksprutter eller en pose gode frosne blæksprutteringe, mel, 3 æg, 300 gr pankorasp, 150gr rasp, salt, peber, friske krydderurter som persille og koriander,olivenolie til at stege i på panden eller solsikkeolie hvis du vilfritere i en gryde
Hvis du bruger friske tuber så skær dem i ringe af 6 mm tykkelse. Hvis de er frosne så lad dem tø op i køleskabet først. Dup dem derefter tørre med køkkenrulle. Drys fint hvedemel over og ryst dem godt så de bliver tørre. Pisk æggene sammen og vend panko- og almindeligt rasp sammen med citronskal, salt, peber og finthakkede krydderurter.
Steg de panerede calamares i olie tilde er sprøde og gyldne. Tag dem op og læg dem på festsugendepapir. Server dem varme samme med tatardressing og en sprød salat.
Tatardressing
1 dl cremefraiche, 1 dl yoghurtnaturel, 2 spsk mayo, 1/2 tsk dijonsennep, citronskal fra 1/2 citron, 2 spsk kapers, 2 små finthakkede cornichoner, krydderurter som persille, koriander og purløg, salt og peber
Vend det hele sammen i en skål og lad det stå og trække lidt i køleskabet.