ersille med løg og kapers tilsat noget syre og olivenolie er en klassisk kombination, der går rigtig godt til lammekød, men den er også meget velegnet som tilbehør til fisk. Kapers vokser og høstes primært på solrige skråninger ved Middelhavet. Kapers er små blomsterknopper, der ikke er sprunget ud når de plukkes, saltes og kommes på glas. Jeg er vild med dens salte og krasse smag, der minder lidt om sennep. Og faktisk indeholde kapers en smule sennepsolie. De mindste kapers – dem der hedder non pareilles – er de mest delikate. Kapers kan købes saltede eller på eddikelage. Saltede kapers skal udvandes før brug.
Persille med løg og kapers
<em>1 bundt persille, 2 små rødløg, 1 håndfuld kapers, citronsaft, olivenolie, salt</em>
-
Persillen hakkes groft og lægges i en skål. Løgene skæres i tynde skiver og fordeles på persillen. Rør en dressing af 2 spsk olivenolie og 1 spsk citronsaft og en lille smule salt. Drys kapers ovenpå persille og løg og hæld dressingen henover.