albarino | vinoytapas.dk

Kultvin fra det vilde vest

Bico da Ran er en typisk Albariño. Hvidvinen, der er ren kult i Spanien, produceres i Galicien i landets nordvestligste hjørne ud mod Atlanterhavet. Her er klimaet køligt, blæsende og regnfuldt. Men på vinmarkerne i Rias Baixas har den lokale drue Albariño rigtig gode konditioner. Hvidvinene herfra er strågule, friske, frugtige og med behagelig naturlig syre. Den samlede produktion er ikke så stor og med et stigende salg til det amerikanske marked er det sjældent, at vi i Danmark støder på imponerende udvalg af den fantastiske hvidvin. Men i Spanien findes den i ethvert supermarked og på enhver restaurant eller tapasbar. Bico da Ran har jeg bl.a. drukket på restauranten La Taberna Chel Del Mar i byen El Puerto de Santa Maria i Andalusien, der ligger ud til Atlanterhavet. Vinen var perfekt til eksotiske fiske- og skaldyrsretter som Puro Plancton, Tatar de Corvina, Saam de Camarones og Ajo Verde.

Køligt og vådt klima

Bico Da Ran kommer fra den grønne Valle del Salnés region i Rias Baixas. Vinstokkene, der er mellem 15 og 25 år gamle, vokser ca. 50-150 meter over havet og tæt på Atlanten, hvilket giver et køligt og vådt klima. Vinmarkerne er primært eksponeret syd-sydøst, og jorden består overvejende af forvitret granit. Vinen er lavet på 100 procent Albariño af producenten Fento. Druerne høstes i hånden tidligt om morgenen for at bevare aromaerne og friskheden bedst muligt. Mosten koldfermenteres i ståltanke. Der er ingen fadlagring.

Behagelig syre

Vinen er frisk og sart. Næsen er domineret af fennikel, passionsfrugt og citrus. I munden er vinen frugtagtig og frisk med en behagelig syre. Det er en glimrende madvin især til fisk og skaldyr eller asiatisk mad. Den egner sig også til at drikke som aperitif eller til lette tapasretter. Drik den ved en temperatur på 10-12 grader. Den holder niveauet fint indtil tre år efter den er kommet på flaske.

Bico Da Ran, Fento Wines, 2018

★★★★☆☆
Kan købes hos www.bevco.dk
Kr. 79,- pr flaske ved køb af 6 stk

Vinen modnes i store granitæg

Vinproducenterne søger i stigende grad tilbage til gamle metoder, når de skal lagre/modne deres vin. Det gælder især brugen af lerkrukker eller amforaer, som har været anvendt siden antikken. Eller de georgiske qvevrier, som også er lerkukker, der er gravet ned i jorden. I Spanien hedder lerkrukkerne tinajas. Flere er også begyndt at bruge betonfade.

Nyeste skud på stammen er store granitæg, som den berømte spanske vinfamilie Torres har introduceret. Deres nye hvidvin hedder Blanco Granito – det fulde navn er Finca Pazo Torre Penelas Blanco Granito – og er årgang 2018. Den er lavet på den lokale drue albarino på familiens vingård i Rias Baixas i Galicien. Torres bestilte i 2017 de første granitæg ved den galisiske producent Ánforum. Hvert æg rummer 730 liter vin.

Og hvorfor så lagre vin i granitfade? Jo, granit er uløseligt forbundet med vinområdet Rias Baixas, hvis sprøde hvidvine de senere år har opnået kultstatus. Vinmarkerne og undergrunden er rig på granit og eksempelvis galicisk mineralvandhar en helt speciel smag, fordi vandet filtreres ned gennem revner i klippen i de lokale bjerge før det når det sted, hvorfra det trækkes op.

Ifølge vingården er granit et naturligt kølende materiale, og derfor behøver man ikke at nedkøle vinen under gæringen. Granitæggene, eller granitfadene om man vil, er fugtige på ydersiden når vinen modnes, men selve vinen bliver inde i ægget – der foregår en slags udveksling af H2O-molekyler gennem de 10 cm tykke granitvægge. Ægformen genererer samtidig en spiralcirkulation nedad, så sedimentet konstant bliver blandet med resten af væsken. Samtidig er der stort set ingen tab af vin via fordampning.

Den lokale galiciske granit indeholder udover den mineralske smag også saltstoffer, der matcher den friske salte note, der naturligt er i Albarinovinene især fra de marker, der er mest påvirket af vinden fra Atlanterhavet. Og netop Torres-familiens vinmarker ligger på et sted, hvor den salte blæst fra havet dominerer.

Tidligere det mest brugte materiale

Granit har tidligere været det mest brugte materiale i vinfremstillingen i Galicien i form af de såkaldte lagares, som er store åbne kar i granit, der både blev brugt til at trampe vinen med fødderne og efterfølgende blev brugt til at fermentere vinen i. Siden kom først træfadene og derefter ståltankene til, men i dag ønsker Torres at genoptage brugen af granit i vinfremstillingen. Derfor bad de et lokalt firma om at producere granitfade og er begyndt med fire æg, der hver indeholder 730 liter vin.

Firmaet Ánforum, der producerer granitæggene, laver dem i størrelser fra 425 til 2690 liter. Det er tunge sager. Et granitæg der rummer 450 liter kræver et 60 cm granitbord at stå på – ægget vejer alene 1730 kilo. Det er 140 cm højt og 1 meter i diameter og koster 7800 euro. Granitæggene bliver maskinfremstillet udvendigt men færdiggøres indvendigt med håndkraft.

Når vinen er færdiglagret, tømmes ægget og rengøres med rindende vand. Inden det igen tages i brug, får det en tur med speciallavet sandpapir, så den indvendige væg er klar til at tilføre en ny mineralsk smag til næste vin.

Værd at vide om spansk vin

1) I Spanien er der fem vinklassifikationer:
Denominacion de Origen Calificada D.O.C. Der findes kun to områder med denne allerhøjeste klassifikation – Rioja og Priorat.
Denominacion de Origen D.O. Der er ca. 70 DO’er i Spanien, og de dækker over de fleste og mest kendte regioner.
Vino de la Tierra. Det er en bred kategori med markant større frihed for producenterne med hensyn til både druesorter og produktionsmetoder. I den kategori finder vi også vine fra ikke-klassificerede områder. Der er omkring 46 VT.
Vino de la Mesa. Det er den laveste kategori. Der er lette vine, der drikkes til det daglige måltid i Spanien.
Vino de Pago er en ny måde at klassificere vin på i Spanien. Denne kategori dækker over individuelle vingårde, der kan opnå deres egen D.O. (”pago” betyder mark på spansk). De kan ligge udenfor andre anerkendte DO’er, og alt vin skal dyrkes og fremstilles på den samme gård. Der er tale om vine af meget høj kvalitet.

2) Man bruger tre forskellige begreber, når man omtaler lagring af spansk vin:
Crianza: Rødvin lagret på egetræ i mindst 6 måneder – i nogle områder mindst 12 måneder – der først må sælges efter to hele kalenderår. Hvid og rosé skal være i bodegaen i to kalenderår, heraf minimum seks måneder på træfade. De må først sælges i det efterfølgende kalenderår.
Reserva: Rødvin skal lagres mindst 12 måneder på eg. Den må først sælges i det fjerde år. Hvid og rosé Reserva skal være i bodegaen i to kalenderår, hvoraf de seks måneder skal være på træfad. De må først sælges i deres tredje år.
Gran Reserva: Rødvin må ifølge loven kun må være vin fra særdeles gode år. Den skal lagres mindst 24 måneder på træfade og derefter tre år på flaske og må først sælges i sit sjette år. Hvid og rose skal være i bodegaen i fire kalenderår, heraf mindst seks måneder på fad.

3) Det kendteste vindistrikt i Spanien er Rioja, der kom på landkortet i halvfjerdserne, hvor charterturister blev introduceret for tunge fadlagrede rødvine af tvivlsom kvalitet. I dag er Rioja-vine af høj kvalitet. Ribera del Duero laver også fremragende rødvine. Det er her danskeren Peter Sisseck producerer sin Pingus. Rias Baixas i Galicien fremstiller hvide kultvine. Priorat i Katalonien har kun få år på bagen, men er sammen med Rioja det eneste distrikt, der har udmærkelsen D.O.C. Der er i alt 60 vindistrikter i Spanien.

4) Spanien tilhører ”den gamle verden” i vinsammenhæng. Hertil regner man også Frankrig, Italien, Østrig, Portugal og Tyskland. ”Den nye verden” er i vinens terminologi lande fra Nordamerika og Sydamerika samt lande som Sydafrika, Australien og New Zealand.

5) 80 procent al al vin kommer fra kun 10 lande. Spanien er verdens tredjestørste producent kun overgået af Italien som den største og Frankrig. Det er især boblevin som Prosecco, der løfter det italienske volumen. Den franske vinproduktion er dog verdens mest værdifulde især på grund af de dyre champagner. Spanien ligger også på en tredjeplads over den vin, danskerne foretrækker at indkøbe. Italien ligger stabilt på førstepladsen med en markedsandel på 21,2 procent. Det er en hel del mere end nummer to Chile med 14 procent, nummer tre Spanien med 13,2 procent og Sydafrika med 12,7 procent på fjerdepladsen. Det store vinland Frankrig er nu nede på femtepladsen med en markedsandel på 12,5 procent.

6) Tempranillo er Spaniens vigtigst og mest anvendte rødvinsdrue. Tempranillo betyder ”tidlig” og druen modner da også tidligere end de fleste andre. Det er den suverænt mest anvendte drue i Rioja og Ribera del Duero, men bruges over det meste af vinlandet. Druen er som skabt til kraftfulde vine lagret på egefade. Tempranillo kaldes på spansk også for Cencibel, Tinta del Toro, Tinta del Pais, Tinto fino o.a.

7) Blandt de grønne hvidvinsdruer er Airèn mest udbredt, primært fordi den dyrkes i la Mancha og Valdepeñas syd for Madrid til produktion af Brandy, som er Spaniens svar på Cognac. Men de fleste kender nok spansk hvidvin lavet på Verdejo fra Rueda-området. I landets nordvestlige hjørne er det Albarino og Godello der anvendes til fremragende hvidvine og i Castilla y Leon er det Bierzo man bruger.

8) Cava fremstilles over hele Spanien, men primært i Katalonien. Det er en mousserende vin, der laves efter champagne-metoden. Cava betyder ”kælder” på katalansk. 95 procent al af cava produceres i Penedés-området. Den årlige produktion er på 240 millioner flasker, hvilket svarer til ca. 80 procent af Champagnes produktion. Cava fremstilles traditionelt på druerne Perellada, Macabeo og Xarel-lo, men man tillader også Chardonnay og rødvinsdruer som Cabernet, Garnacha og Pinot Noir til rosé-cava. Der er mere ”value for the money” i cava, som ikke er prissat så højt som franske champagner.

9) Sherry er Spaniens berømte hedvin, som produceres i Sherry-trekanten mellem byerne Sanlúcar de Barrameda, Jerez de la Frontera og El Puerto de Santa Maria. På spansk hedder sherry Jerez. Der findes adskillige typer som Fino, Palo, Amontillado, Oloroso eller den søde Pedro Ximenez. Den tørre fino er nok den mest kendt. En Fino fra Sanlúcar de Barrameda kaldes for Manzanilla.

10) Måske har du ikke opdaget det, men der produceres rigtig god vin på øen Mallorca. Øen har to D.O.-områder. Pla i Llevant og Benissalem. Man har produceret vin på Mallorca siden 121 f.kr., hvor romerne herskede. I Benissalem lidt nord for hovedstanden Plama de Mallorca er hoveddruen for rødvin Manto Negro og Prensal for hvidvine. I Pla i Llevant på øens østlige side laves en del rosévin på den lokale Fogoneu og røde vine på især Manto Negro og Cabernet Sauvignon.

Albarino – galicisk kultvin

For 10 år siden stod jeg på en galicisk bar i den andalusiske by Granada sammen med min gode ven Ole. Klokken var 23 en onsdag aften, og vi havde netop været til en intimkoncert med unge flamencomusikere- og dansere i et lille koncertlokale i bydelen Albaicin. Vi var godt opstemte og bestilte to glas hvidvin, der blev serveret sammen med en gratis tapa. I samme sekund som jeg satte næsen til vinen, var jeg blæst omkuld. Den havde en utrolig intens duft af frugt og urter, og da den kom i munden var vinen sprød, elegant og velsmagende (mere…)