Jamon serrano og iberico

Jamon serrano og iberico

Verdens bedste lufttørrede skinke kommer fra Spanien. Ingen over og ingen ved siden af. Punktum. Spanierne producerer to typer af skinker. I Andalusien laver de fremragende saltede og tørrede skinker på det hvide svin: jamón serrano. En skinke, der fremstilles i bjerglandsbyer på grund af den friske bjergluft, der er ideel til lufttørring. Flagskibet og luksusproduktet inden for spanske skinker er el jamón ibérico, som produceres i det vestlige Andalusien og Extremadura. Særlig kendte er skinkerne fra landsbyen Jabugo i Huelva-provinsen. Den har sit navn efter det iberiske sortfodssvin, der har en karakteristisk sort klov, og skinken kendes derfor også som jamón de pata negra (pata negra = sort fod)

En jamon iberico bellota koster fra 3500 kroner og op efter, hvis du køber den hjem fra Spanien. En jamon serrano af den ypperste kvalitet – som den jeg netop har taget hul på – koster omkring 1000 kroner. Og en god paleta serrano kan fåes for omkring 600 kroner. Man kan ofte finde et godt tilbud, som både inkluderer skinkeholder og filetterkniv.

En jamon er lavet af baglåret. En paleta er mindre og lavet af forbenet = boven. Hvis du får skinken sendt til Danmark, så er det vigtigt straks at pakke den ud af det fedtafvisende papir, og kassen den kommer i, så den kan ånde og fortsætte modningen. Derefter skal den opbevares et mørkt sted – i hvert fald uden direkte sollys – hvor temperaturen er omkring 20 grader. Aldrig i et køleskab, fordi det stopper modningen. Jeg fik min skinke i julegave og har haft den hængende indtil nu. Når du først har taget hul på den, så holder den kun i 4-5 uger.

I Spanien siger man, at en skinke er som et menneske. Den kan overleve ved både høje og lave temperaturer, men trives bedst ved omkring 20 grader. Når du har skåret skiver eller større stykker af skinken, kan de til gengæld fint opbevares på køl. Lad skinken hvile et par døgn, inden du begynder at skære i den. Derefter er den akklimatiseret og klar.

Det er umuligt at skære skinken ordentligt, hvis ikke den er placeret i en skinkeholder – en ‘jamonero’. Husk det! Af sikkerhedsmæssige årsager skal du altid skære væk fra kroppen og hold knivene skarpe. Men være koncentreret. Der sker rigtig mange ulykker i de spanske hjem, fordi de ikke bruger en jamonero, har for dårlige knive eller er for ukoncentrerede. Og så kan kniven nemt smutte …

Først vælger du hvilken side, du vil begynde med. En jamon har tre områder med rent kød. Hvis kloven peger nedad, så er der øverst et langt smalt stykke langs skinken. Det kalder man zona babilla. Under det og længst mod kloven ligger zona maza og mod enden af skinken hedder stykket zona punta. Hvert stykke afviger lidt i smag og tekstur. Et godt sted at begynde er zona babilla, fordi der er beskyttet af af det tyndeste fedtlag.

Du skal bruge to knive og et strygestål. En stor og kraftig, men også fleksibel, kniv til at skære fedtlaget væk med. Og en filetterkniv til at lave de tynde kreditkort-lange skiver af den lækre skinke. Jo finere du kan skære det, jo bedre smag. Når du har fjernet det gule fedtlag yderst, skal du bevare noget af det hvide fedt inderst, fordi det er kombinationen af den rene skinke og det hvide fedt, der giver den fantastiske smag.

Queso y jamon er en klassiker blandt tapas som serveres på enhver bar i Spanien og især i Andalusien. Men det står og falder med kvaliteten af skinken og osten. Hvis de står og håndskærer skinken bag bardisken, så kan du godt glæde dig! 

Min skinke er helt fantastisk og en nydelse at arbejde med og spise. Server den håndskårne skinke som en tapa sammen med saltede mandler, en tør fåreost som manchego og drik en tør fino sherry, et glas køligt albarino hvidvin eller en kold øl til.

Velbekomme!

 

Quiche lorraine

Quiche lorraine

Quiche lorraine stødte jeg første gang på i midten af 1980erne, hvor jeg begyndte at arbejde som bartender og kok på den nystartede ”Cafe Englen” i Studsgade i Aarhus. ”Englen” var cafe nummer tre i byen efter parisisk forbillede. ”Casablanca” i Rosensgade var den første, og ”Himmelblå” i Mejlgade vist nok den næste. Dengang var ”Englen” primært et sted, hvor Lars H.U.G. og andre stamgæster drak cafe au lait, fadøl, lambrusco, cognac og perrier vand. Maden var sekundær og bestod af brunch, sandwich og kager og så var der lige nogle få retter om aftenen, som kunne tilberedes i det lille miniaturekøkken. En af de retter var quiche lorraine og hvis man fik serveret et glas fransk hvidvin til, så var man hot med det hotte. Det var også dengang, hvor der måtte ryges på cafeerne og for en ikke-ryger som mig, var det lidt af en prøvelse, når alle stamkunderne stod rundt om baren i timevis og kæderøg cigaretter. Det er svært at forestille sig i dag. Quiche lorraine er en ret fra det nordøstlige Frankrig, og hvis den skal tilberedes helt klassisk, skal det være med æg, fløde og spæk – og uden ost. Men ost klæder retten så godt, at det i dag er almindeligt at tilsætte det. Og spæk kan sagtens erstattes med en god bacon eller pancetta.

Quiche lorraine

Mørdej: 250 g mel, 170 g smør, 1 lille æg, 1 tsk. Salt, evt. lidt koldt vand

Fyld: 200 g god bacon eller røget flæsk, 150 g emmentalerost i små tern, 2 æg + 2 æggeblommer, 2,5 dl piskefløde, 2,5 dl mælk, salt, peber og muskat

Det kolde smør skæres ud i tern og smuldres grundigt med mel og salt. Saml dejen hurtigt med ægget og evt. lidt vand, uden at der æltes for meget. Lad dejen hvile i køleskabet i mindst en time. Skær den gode bacon i små ensartede strimler på tykkelse med en lillefinger. Steg baconstykkerne på panden, til de er gyldne, men ikke helt sprøde, og læg dem på fedtsugende papir.

Bred mørdejen ud i en tærteform. Prik dejen med en gaffel i bunden, og læg et stykke bagepapir ned over bund og sider. Fyld op med tørre bønner eller ris og bag tærten i 10-15 minutter ved 180 grader. Tag den ud, fjern bønner og bagepapir, og fordel bacon og osten i mørdejen. Bland fløde, mælk, æg og æggeblommer og smag til med salt, peber og revet muskat. Hæld blandingen over tærten og sæt det hele i ovnen i cirka 25 minutter, til din quiche er gyldenbrun på toppen, og æggeblandingen har sat sig. Lad tærten stå og sætte sig og server den lunken sammen med en grøn salat med soyaristede mandler.

Salat med soyaristede mandler

Sprød salat, 2 forårsløg, 1/2 dl ærter, 1/2 dl mandler, olivenolie, soja, hvid balsamico, salt, peber

Rist mandlerne med salt på en tør pande, kom soja ved og kog det helt væk under konstant omrøring. Lad mandlerne afkøle på et stykke køkkenrulle. Skær salaten i mundrette stykker, og snit forårsløg fint. Bland med ærterne. Pisk hvid balsamico og olivenolie sammen og smag til med salt og peber. Hæld dressingen over salaten og bland de ristede nødder i salaten. Gem lidt til pynt