Jamon serrano og iberico

Jamon serrano og iberico

Verdens bedste lufttørrede skinke kommer fra Spanien. Ingen over og ingen ved siden af. Punktum. Spanierne producerer to typer af skinker. I Andalusien laver de fremragende saltede og tørrede skinker på det hvide svin: jamón serrano. En skinke, der fremstilles i bjerglandsbyer på grund af den friske bjergluft, der er ideel til lufttørring. Flagskibet og luksusproduktet inden for spanske skinker er el jamón ibérico, som produceres i det vestlige Andalusien og Extremadura. Særlig kendte er skinkerne fra landsbyen Jabugo i Huelva-provinsen. Den har sit navn efter det iberiske sortfodssvin, der har en karakteristisk sort klov, og skinken kendes derfor også som jamón de pata negra (pata negra = sort fod)

En jamon iberico bellota koster fra 3500 kroner og op efter, hvis du køber den hjem fra Spanien. En jamon serrano af den ypperste kvalitet – som den jeg netop har taget hul på – koster omkring 1000 kroner. Og en god paleta serrano kan fåes for omkring 600 kroner. Man kan ofte finde et godt tilbud, som både inkluderer skinkeholder og filetterkniv.

En jamon er lavet af baglåret. En paleta er mindre og lavet af forbenet = boven. Hvis du får skinken sendt til Danmark, så er det vigtigt straks at pakke den ud af det fedtafvisende papir, og kassen den kommer i, så den kan ånde og fortsætte modningen. Derefter skal den opbevares et mørkt sted – i hvert fald uden direkte sollys – hvor temperaturen er omkring 20 grader. Aldrig i et køleskab, fordi det stopper modningen. Jeg fik min skinke i julegave og har haft den hængende indtil nu. Når du først har taget hul på den, så holder den kun i 4-5 uger.

I Spanien siger man, at en skinke er som et menneske. Den kan overleve ved både høje og lave temperaturer, men trives bedst ved omkring 20 grader. Når du har skåret skiver eller større stykker af skinken, kan de til gengæld fint opbevares på køl. Lad skinken hvile et par døgn, inden du begynder at skære i den. Derefter er den akklimatiseret og klar.

Det er umuligt at skære skinken ordentligt, hvis ikke den er placeret i en skinkeholder – en ‘jamonero’. Husk det! Af sikkerhedsmæssige årsager skal du altid skære væk fra kroppen og hold knivene skarpe. Men være koncentreret. Der sker rigtig mange ulykker i de spanske hjem, fordi de ikke bruger en jamonero, har for dårlige knive eller er for ukoncentrerede. Og så kan kniven nemt smutte …

Først vælger du hvilken side, du vil begynde med. En jamon har tre områder med rent kød. Hvis kloven peger nedad, så er der øverst et langt smalt stykke langs skinken. Det kalder man zona babilla. Under det og længst mod kloven ligger zona maza og mod enden af skinken hedder stykket zona punta. Hvert stykke afviger lidt i smag og tekstur. Et godt sted at begynde er zona babilla, fordi der er beskyttet af af det tyndeste fedtlag.

Du skal bruge to knive og et strygestål. En stor og kraftig, men også fleksibel, kniv til at skære fedtlaget væk med. Og en filetterkniv til at lave de tynde kreditkort-lange skiver af den lækre skinke. Jo finere du kan skære det, jo bedre smag. Når du har fjernet det gule fedtlag yderst, skal du bevare noget af det hvide fedt inderst, fordi det er kombinationen af den rene skinke og det hvide fedt, der giver den fantastiske smag.

Queso y jamon er en klassiker blandt tapas som serveres på enhver bar i Spanien og især i Andalusien. Men det står og falder med kvaliteten af skinken og osten. Hvis de står og håndskærer skinken bag bardisken, så kan du godt glæde dig! 

Min skinke er helt fantastisk og en nydelse at arbejde med og spise. Server den håndskårne skinke som en tapa sammen med saltede mandler, en tør fåreost som manchego og drik en tør fino sherry, et glas køligt albarino hvidvin eller en kold øl til.

Velbekomme!

 

Presa iberica

Presa iberica

Presa ibérica. Sidste sommer fik Lene og jeg en tapa i en andalusisk bjergby, som var ret overvældende. Smukt anrettet og grillet til perfektion, så kødet var lyserødt indeni. Det er ikke så normalt med svinekød, men her er kødet af en helt udsøgt kvalitet, og det nærmest smelter på tungen når man spiser det. En sjælden udskæring fra sortfodssvinet, der også producerer de bedste spanske skinker. Vi fik andre tapas, men jeg husker bedst presa ibérica, som jeg tog et foto af. Til vores tapas drak vi en ung galicisk hvidvin Pazo de Monterrey fra 2016 lavet på den gamle galiciske drue godello. Vores tapa var lavet Teriaky-style og det er ret typisk i dag at blande det traditionelle spanske køkken med japansk inspiration. Man marinerer kødet i en speciel teriaky-marinade før man griller eller steger det.Marinaden består typisk af soya, mirin eller sake, honning eller sukker og er med til at mørne kødet og give det en glans og en helt særlig smag.

For nylig lykkedes det mig at købe et stykke presa iberica fra det spanske sortfodssvin. Det er en udskæring vi ikke bruger i Danmark men den er skåret fra nakken og smager lidt a la vildsvin. Det var Rema 1000 af alle steder at der pludselig lå udskæringer fra sortfodssvinet importeret fra Spanien.

Presa iberica

1 presa på ca 700 gr, 1/2 dl fond, 1 skalotteløg, 4 stilke frisk timian, 1 spsk kapers, 50 gr smør, 2 fed hvidløg, 6 små gulerødder, 6 grønne asparges, 6 små svampe

Skær din presa i steaks, der er ca 2 cm tykke. Lad dem få rumtemperatur. Smelt smør på panden og tilsæt hakket løg og hvidløg, kapers, timian og fond. Lad saucen simre.

Grill dine steaks på hver side, så de får en fin overflade. Giv dem derefter indirekte varme, indtil kernetemperaturen er 55 grader. Lad dem hvile fem minutter.

Blancher gulerødder og asparges og hold dem varme.

Kom svampene i saucen og varm igennem. Skær hver steak ud i 1 cm skiver og anret på en tallerken med garniture og sauce henover.